"Den rejsende er en, der måske aldrig kommer hjem, men har viljen, modet og styrken til at gøre rejsen til sin skæbne. Han hengiver sig til det fremmede og underkaster sig dets indflydelse i en sådan grad, at hele hans personlighed sættes på spil. Turisten derimod får hjemve, så snart han har nået sit mål."- Rejseforsker Lars Handesten.
Som i alle andre aspekter af livet, er også rejseverden inddelt i hierarkier. Den tydeligste opdeling går på, om man som oplever verden som rejsende eller som turist. Den rejsende er i hans egne øjne over turisten. Han oplever verden uden fordomme og kommer, i følge ham selv, hjem med en større accept og forståelse af de fremmede kulturer, han har mødt. Turisten tager den sikre vej, helst der hvor mange andre har gået får ham. Han tager ingen chancer.
Ovenstående citater og definering er tydeligvis fremsat af folk, der betragter sig selv som rejsende. Der er en vis nedladenhed overfor turistbegrebet, hvilket er en skam, for i dag er det de færreste, der kan betragtes som rejsende i den forstand. Jeg tror ikke, at jeg kan nævne en eneste i min ellers meget berejste omgangskreds, der kan benævnes som 100% rejsende.
De fleste oplever verden som en blanding af disse to personligheder og den eneste forskel i mine øjne, er måden man oplever verden på. Accepterer man, at der er kulturforskelle og forsøger man at tilpasse sig? I dag er alle rejsemål præget af turisme og det kræver meget hårdt arbejde, hvis man skal have lov til at rejse som rejsende, for uanset hvad så er vores penge i udlandet kendt som turistpenge, og så kan du kalde dig selv, hvad du vil.
Jeg tror at forskellen i dag ligger i, at man som berejst ikke vil sættes i forbindelse med det meget fordomsfulde udtryk, charterturisten, som i øvrigt intet har at gøre med den ovenstående turist. Charterturisten er ikke blot ham, der udnytter at han kan komme billigt til udlandet ved at booke en hel pakkerejse. Charterturisten er ham, der rejser uden nogen trang til at opleve. Af frygt for at blive sat i bås med charterturisten, vil den berejste højest sandsyndligt aldrig booke med et charterbureau og hvis han alligevel ikke kan modstå fristelsen, så vil han overfor alt og alle gentagende gange fortælle om alle de rejser, han har været ude på som rejsende så ingen tror, at han blot er charterturist. I mit job som rejseleder har jeg ofte mødt ham og lyttet til hans behov for at undskylde sin tilstedeværelse i en simpel charterbus.
Jeg har selv været der. Skammet mig en smule over, at jeg skiftede rygsækken ud med en magelig kuffert og insisterede på, at jeg aldrig skulle have all-inklusive for jeg ville ikke binde mig til et hotel. Men et job i charterbranchen har lært mig, at du kan opleve lige så meget som turist, som du kan som rejsende. Det er ikke destinationen eller rejseformen, der definerer hvad du er. Du bestemmer selv, hvordan du vil gribe mødet med et andet land an. I dag er verden så lille, at den klassiske rejsende i den Troels Kløvedals-agtige forstand er en uddøende race. Vi er alle turister, men det betyder ikke, at vi ikke kan opleve verden på verdens præmisser. Tvært imod, så tror jeg at dem, der har travlt med at inddele det rejsende folk i mere eller mindre attraktive grupper, går glip af en masse imens de pralende fortæller om alt det, de oplevede engang.
Jeg er enig i, at en der tager den klassiske pakkerejse til et skandinavisk hotel, med skandinavisk personale og danske retter på menuen, ikke kan siges at rejse i den rejsendes forstand, men det er sikkert heller ikke formålet med deres ferie.
Jeg rejser selv som turist, men det betyder ikke, at jeg ikke oplever, lærer og accepterer den verden, jeg møder. Det betyder blot, at jeg i bund og grund er ligeglad med min benævnelse så længe jeg får lov til at rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar