Til frokost på Celebrity Constellation...

Som opvarmning til mit krydstogt til Norge (som starter i morgen) var jeg til frokost på Celebrityskibet Constellation, som i forbindelse med en Baltisk sejlads lå til i Københavns havn. 

Celebrityrederiet er amerikansk og hører ind under Royal Caribbean. Celebrity er flådens luksuriøse afdeling med 11 skibe fordelt på fire klasser. Constellation hører til i Millennium-klassen.

Med sine 294 meter i længden og 32 meter i bredden er hun en stor dame, dog slet ikke blandt flådens største skibe. Hun kan have 2034 gæster og over 1000 besætningsmedlemmer om bord af gangen. Der er altså tale om en hel lille flydende by.

Dagen startede med en sikkerhedstjek samt inddragelse af vores pas. Vi skulle jo nødig snige os med til næste havn, som i øvrigt var Amsterdam. Herefter blev vi vist rundt til de mange faciliteter. Fitness center, forskellige barer, teatersal, pool dæk og meget mere. Der er nok at tage sig til, især hvis man er glad for mad og alkohol. Det var et tilbagevendende punkt hos vores guide, det her med at spise. Det er åbenbart en stor og meget vigtig del af det at være på krydstogt. Der er ihvertfald flere barer, lounges og snack stationer fordelt rundt omkring på skibet og meget af det er inkluderet i prisen. Det undrede mig, at der ikke var flere gæster i fitness centret for med alt det mad har man da brug for at bevæge sig.

Efter at have fået et indtryk af dette meget smukke skib og alt hvad det havde at byde på, blev det vores tur til at blive fodret på bedste krydstogt-manér. Vi blev sluppet løs i noget nær den største buffet, jeg nogensinde har set. Der var næsten for meget at vælge imellem, men jeg tænker at man nok sætter pris på de mange valgmuligheder, hvis man skal spise frokost her hver dag i en uge.

Mætte af både mad og indtryk måtte vi pænt forlade skibet igen. Det kan dog meget vel tænkes, at dette ikke blev sidste gang vores veje mødes.

Jeg kan nu glæde mig over, at det i morgen er min tur til at gå ombrod på et krydstogtskib af denne størrelse, når MSC Poesia tager mig en tur til de norske fjorde. Jeg har dog pakket lidt ekstra sportstøj, hvis nu maden er lige på god som på Constellation.

Indien T/R

Tidligere på året var jeg på min første grupperejse nogensinde (som jeg ikke selv har guidet) Turen gik til Indien og var spækket med oplevelser. Jeg har forsøgt nedenfor at indkapsle bare nogle af de fantastiske oplevelser, jeg fik på turen. Selvom der er en tilfredshed i at ordne alt selv, så er det jo det rene luksus, at der er en, der ordner det for dig. Det er nok ikke sidste gang, jeg tager på sådan en tur.

 

Dag 1

Vi ankom tidligt til Delhi og efter en tiltrængt morgenmad på hotellet og et hurtigt bad, gik turen ud i byen. Vi startede med et besøg i det meget smukke hindu tempel, Laxminarayan. Templet kaldes også i folkemunde Birla Mandir efter Birla-familien, som finanserede det, men Birla finaserede en del templer rundt omkring i Indien, så Birla Mandir findes i mange byer. Templet blev bygget i 1933-39 og er dedikeret til guden Vishnu med sidetempler til Shiva, Buddha og Krishna.

Efter besøget i templet blev bussen skiftet ud med en cykelrickshaw og så gik turen i fuld fart igennem den lokale basar, hvor gaderne var så smalle, at cyklen dårligt kunne passere igennem. Derfor blev det af og til lige lovlig spændende, når der kom modkørende trafik for ikke at snakke om scootere og fodgængere, men vores chauffør havde heldigvis fuldstændig styr på bredden af hans cykel.

En lille video fra cykelturen i basaren.

Vi gjorde holdt ved Jama Masjid "Fredagsmoskéen", som er Indiens største moské med plads til 25.000 bedende i den store gård. Jeg var ikke synderligt imponeret. Jeg har nok også set lidt for mange moskéer i Mellemøsten til at være den rette at spørge, men flot var den da.

Efter en lille eftermiddagspause gik turen til Gurdwara Bangla Sahib som er et tempel for Sikh-religionen. Sikh virker for en udenforstående som en lidt sammenblandet religion. Ved alteret hang der lyskæder og farvede tørklæder og "præsten" nærmest råbte imens der blev spillet musik. En Gurdwara har som regel et fælleskøkken, hvor der hver dag laves store måltider, som kan indtages i templets spisesal. Alle er velkomne til at spise med uanset religion og indkomst, og alle sikh'er kommer af og til forbi og deltager i madlavningen på tværs af samfundslag. Vi fik en rundvisning i fælleskøkkenet, hvor kæmpe gryder og brødmaskiner producerede mad til de mange fremmødte. Selvom det sikkert smagte godt, er jeg dog ikke sikker på, at en dansk mave ville have godt af sådan et måltid.

Dag 2

Allerede dagen efter gik turen videre til Jaipur, der ligger ca. 260 km fra Delhi. Det var en lang køretur, men fordi vi lige var ankommet, så var udsigten fra bussens vinduer stadigvæk ny og spændende.

En lille video, der viser lidt af udsigten.

Dag 3

Jaipur går også under navnet The Pink City. Kælenavnet stammer fra 1876, hvor byen ventede besøg af Prinsen af Wales. Da den røde farve (Man kan jo dårligt kalde den lyserød) går for at være en velkomstfarve, malede man hele byen (Det der i dag er den gamle bydel) i en ens rød farve. Da Prinsen ankom udbrød ham: "Oh look the whole city is pink" og deraf navnet. I dag holder man den gamle bydel indenfor bymuren i den samme jordrøde farve.

Vores første stop var et fotostop ved Hawa Mahal, Vindenes Palads, som fremstod meget smukt i morgensolen. Derefter gik turen til Amber Fort, som vi ankom til på elefantryg. I følge vores guide var der kommet strenge regler for, hvor mange ture en elefant må ride om dagen. Fire gange må den gå op til fortet. Jeg ved dog ikke, hvor hårdt denne regel håndhæves. Vores elefant hed Mala, hvilket betyder halssmykke. Den var rigtig sød og opførte sig pænt på hele turen.

Fortet fra 1600-tallet lå smukt på en bakketop med udsigt ud over byen, så det har været muligt at holde øje med eventuelle ubudne gæster på vej mod Jaipur.

På vej tilbage til byen gjorde vi et kort stop ved Lake Palace eller vandpaladset, som ligger midt i en sø. Der har været planer om, at lave paladset om til hotel, men for at bevare paladset bedst muligt, er disse planer stoppet. Da Maharajah-familierne ikke længere modtager penge fra staten, er de nødt til at forsørge sig selv og det gøres ofte ved at åbne paladserne for offentligheden ved at lave dem til museum eller hoteller.

Inden turen gik tilbage til hotellet, gjorde vi stop ved en tæppefabrik (Læs: tæppehandler) Her fik vi den traditionelle præsentation af tæppeproduktion og fremvisning af butikkens udvalg (Fuldstændig bygget op som tæppefabrikkerne i Tyrkiet) Da jeg sagde, at jeg havde boet i Egypten og havde en smule forstand på tæpper, gad de ikke forsøge at sælge mig noget. Det skal dog siges, at de havde et lækkert udvalg til billige penge.

Om eftermiddagen begav jeg mig ud i Jaipurs noget voldsomme byliv med en af pigerne fra gruppen. Vi ville til basaren, men anede ikke hvor den lå, hvad den hed eller hvordan vi skulle komme til den. Vi tog en rickshaw, der kørte os til en lokal basar. Det var et stort kaos af indiske mænd, cykler, scootere og os, to lyshudet tøser. Efter noget tid tog vi en rickshaw, der mirakuløst kørte os til den "rigtige" basar til trods for, at han ikke kunne et eneste ord på engelsk. Vi shoppede lidt og valgte at gå hjem til hotellet. Jeg vil ikke anbefale, at man går i Jaipur, for meget af tiden går du på vejbanen med biler, rickshaws, scootere og køer (Både bilkøer og muh-køer) omkring dig.

Om aften var der fællesudflugt til basaren. Sjovt nok den samme basar, men vi shoppede da bare lidt mere. 

Dag 4

I dag var vi på City Palace, som ligger i den gamle del af Jaipur. Her bor den nuværende maharajah, som i øvrigt kun er 14 år gammel. Paladset er et væld af gårde og haver, samt et repræsentationslokale og et våbenmuseum. Dagens program var ret kort, så efter frokost tog vi igen på oplevelse rundt i Jaipurs gader på egen hånd. Denne gang kom vi ind i en cykelrickshaw, der tog os på en kæmpe omvej ned til basaren. Chaufføren sagde, at hovedvejen var lukket, så vi kom ad en flot bagvej, hvilket bestemt ikke gjorde noget. Han skulle stadigvæk kun have, hvad der svarer til 10 kr for turen. Om aften gik turen ud til noget, som jeg havde glæde mig rigtig meget til. Vi skulle til hindu-gudstjeneste i det lokale Birla Mandir. Vi ankom i god tid og kunne gå rundt og kigge på templet og nyde solnedgangen over byen. Det var også her, jeg første gang stiftede bekendskab med indernes store lyst til at få taget billeder med en høj og lyshudet kvinde. Det var ikke faldet mig ind, at jeg kunne være interessant for dem, da jeg jo er mørkhåret og ikke særlig høj, men jeg var noget særlig. For at gengælde tjenesten måtte de også stille op til fotografering for mig. Det gav mig nogle fine billeder af indiske kvinder i flotter sarier.

Det er vigtigt, at man kender sine grænser, når man stiller op til fotografering. Når en indisk familie fra Mumbai vil have billeder, så er det bare en sjov oplevelse, men når de unge mænd stiller op i kø for én efter én at holde om dig og holde din hånd, så går det efter min mening for vidt. Det erfarede jeg, da jeg ved Taj Mahal fik taget et billede med nogle mænd, der ville stå helt tæt op af mig og holde min hånd. Der nåede jeg min grænse og sagde derefter nej, hver gang en mand ville have taget et billede. Selvom det lyder uskyldigt, så når det et punkt, hvor det bliver en smule perverst.

Men jeg fik mange skønne billeder og små snakke ud af at få taget billeder med familier og grupper af unge piger, der alle kunne nok engelsk til at fortælle, hvor de var fra.

Selve gudstjenesten varede kun 10 min, men det var alligevel en meget stærk og spirituel oplevelse. 

Dag 5

Dag 5 var endnu en lang transport dag. Turen gik igen over 200 km fra Jaipur til Agra. Udsigten fra busvinduet var knap så spændende denne gang. Vi havde efterhånden vendet os til udsigten. Alligevel havde vi et interessant stop i en lille landsby, hvor vi fik lov til at gå rundt i byen og kigge indenfor i et af husene. Jeg har altid lidt svært ved den slags besøg, hvor man går rundt i en by, som om det var et museum og så kører igen. Har vi ret til at komme og glo på deres daglige liv uden at spørge om lov? Det var da heller ikke alle de voksne i byen, der bød os velkommen. Tilgengæld havde børnene en fest, da de løb rundt efter os og stillede op til fotografering. De elskede, at de kunne se dem selv på kameraskærmen bagefter. Det var dog en fin lille by med en god levestandard. Familien, hvis hus vi så, var meget søde og imødekommende, så det var en god oplevelse.

Dag 6

Dag 6 var DAGEN!!! Den dag vi alle havde ventet på. Dagen hvor vi skulle ud og se Indiens største turistattraktion, Taj Mahal. Jeg havde selvfølgelig glædet mig til besøget, men frygtede også, at det var kørt op til at være større, end det er. Men nej, Taj Mahal er et must-see, hvis du besøger Indien. Hele ugen havde vi draget fordel af at være i Indien i lavsæsonen, så vi stod ikke en eneste gang i kø til noget. Det kunne især mærkes ved Taj Mahal, hvor vi havde hele området for os selv. Det gjorde selvfølgelig oplevelsen endnu større og stærkere, at man ikke gik i flok, men kunne bevæge sig rundt på egen hånd.

Taj Mahal blev opført i 1632-1653 af Shah Jahan til ære for hans ynglingskone Mumtaz Mahal, som meget tragisk døde i barselsengen, da hun fødte sit 14 barn! Arkitektonisk finder man ikke noget mere perfekt end dette mausoleum. Taj Mahal er bygget med så symetrisk en tankegang, at moskéen på den ene side af mausoleet, ikke kunne stå alene, så man byggede en "falsk" moské på den anden side, blot for synets skyld.

Der findes mange gode vandrehistorier om Taj Mahal. Blandt andet af arkitekten, der tegnede bygningen efterfølgende fik hugget hånden af, så han ikke kunne lave noget lignende igen. Det siges også, at Shah Jahan, efter at Taj Mahal var bygget, ønskede at bygge en sort udgave på modsatte side af floden. Det blev desværre aldrig til noget. (Måske fordi han havde hugget hånden af arkitekten)

Efter Taj Mahal gik turen til Agra Fort. Desværre stod fortet lidt i skyggen af Taj Mahal, så det var svært at blive imponeret. Selve fortet var militært byggeri, men Shah Jahan (Ham fra Taj Mahal) omdannede det til palads. Han endte sine dage i husarrest på fortet med udsigt over til sit elskede Taj Mahal.

Udsigten fra fortet til Taj Mahal (Bemærk den lave vandstand i floden)

Om aften var vi på endnu et basarbesøg, men denne gang var der ikke de store shoppemuligheder. Generelt vil jeg anbefale at man shopper, det der skal shoppes i Jaipur eller Delhi.

Dag 7

Endnu en transportdag, denne gang på moderne motorvej. Turen gik til udkanten af Delhi, hvor vi havde en enkel overnatning på et hotel tæt ved lufthavnen, så vi var klar til at vende næsen hjem til Danmark på dag 8. Det var fire hoteller på en uge. Måske er det ikke så mærkeligt, at jeg efterfølgende har svært ved at skelne dem fra hinanden.

Overordnet set var det en fantastisk tur.

Veltilrettelagt og med en masse oplevelser, så man efterfølgende næsten glemte, at man kun var afsted i sammenlagt ni dage. Indien er både smukt og spirituelt, men også ufatteligt grimt.

Snavsede gadebørn, der tiggede, mindede én om den barske virkelighed i det øjeblik man, høj af oplevelser, trådte ud fra templer og moskéer. Jeg har efterhånden set en del fattigdom rundt omkring i verden, men aldrig i samme grad som i Indien.

Maden var fantastisk.

Jeg har aldrig været et sted, hvor det har været så nemt at være vegetar. Alle madvarer (og sodavand) var mærket med røde eller grønne prikker, der indikerede, om der var kød i. Det skyldes selvfølgelig at de fleste indere er hinduer, som mener, at det ikke er menneskets ret at tage livet fra noget, som Gud har givet et liv. Dette betød også, at vi aldrig så nedkørte dyr på gaden, for vælger en ko eller en hund at krydse gaden, så holder bilerne tilbage.

Hvad er det med de køer?

Jo, de går frit omkring på gaden. Nogle af dem er hellige, nogle er ikke, men de går alle rundt og spiser skrald om dagen og om aften går de hjem til deres ejer og får aftensmad. I Delhi har man indført ko-fri zone, da der er for meget trafik til, at man kan have køer gående. Men af og til forvilder en ko sig ind alligevel og så bliver den hentet af ko-politiet, som sætter den i ko-fængsel. Her kan ejeren så komme og hente sin ulydige ko og betale en pæn bøde.

På dybt vand...

Her i Danmark har tv-kanalen Tv2 kickstartet en national fetish for sejlads med tv-programmet Kurs mod fjerne kyster. Programmet følger Troels Kløvedals søn og børnebørn, der sejler jorden rundt. Lyder det kedeligt??? Jamen, det er det ikke. Det er noget af det bedste danske tv, der nogensinde er produceret. Udover at følge en meget charmerende familie, så får seerne også et fantastisk indblik i det hårde arbejde, det er at sejle, men også hvilken frihed der følger med. 

Har du ikke allerede set Kurs mod fjerne kyster, så kan jeg varmt anbefale at se første sæson på Tv2.dk. Jeg går stadigvæk og venter i spænding på, om der kommer en sæson mere.

(tv2.dk)

I går faldt jeg over et andet program, som er den egentlige inspiration til dette indlæg. Maidentrip er en dokumentar om hollandske Laura Dekker, der som 14årig tager afsted på en jordomsejling alene. Helt alene! Dokumentaren består af Lauras egne optagelser fra dage på havet med storm, pirater og ensomhed, krydret med optagelser fra hendes eventyr i land, hvor hun bliver fulgt af en journalist. Hun tog afsted som 14årig efter at de sociale myndigheder i Holland havde forsøgt at stoppe hende, men hun vendte aldrig hjem til Holland igen. Hun sejlede alene jorden rundt uden følgebåd eller besætning og besluttede undervejs at bosætte sig i New Zealand, hvor hun blev født. 

Hun var 16 år da hun slog sig ned i New Zealand.

I dokumentaren fortæller hun hvordan hun går fra at savne selskab, savne land og savne oplevelser, til at finde ro og styrke i de lange stræk på havet som ender med at blive hendes fortrukne levestil. Livet alene i en båd midt på havet i alt slags vejr.

 (lauradekker.nl)

I dag bor Laura i New Zealand, men sejler stadigvæk og bor såment også i båden Guppy. Hun opdaterer flittigt sin hjemmeside med billeder og videoer, så det er stadigvæk muligt at følge med i hendes eventyr. Hun er vist den sejeste teenager i verden.

Dokumentaren kan ses et par dage endnu her

Lauras hjemmeside findes her

Mickey Mouse til havs...

De fleste forbinder Disney med tegnefilm og legetøj. I forbindelse med rejser har de fleste nok hørt om forlystelsesparkerne Disneyland og Walt Disney World, men vidste du, at Disney faktisk også tilbyder krydstogter både i USA og Europa?

Disney Cruise Line har fire skibe fordelt på to klasser.

Disney Magic og Disney Wonder fra henholdsvis 1998 og 1999. Begge skibe er 294m lange og 32m brede med 875 kahytter, både indvendige, udvendige med koøje og med balkon.

(Privatfoto)

Disney Dream og Disney Fantasy fra henholdsvis 2011 og 2012. Disse skibe er 339m lange og 37m brede med 1250 kahytter også fordelt på indvendige og udvendige.

(Pinterest)

Hele året kan skibene opleves i Caribien og ved Bahamas. Ved sidstnævnte har Disney, som flere andre store krydstogtselskaber deres egen ø Castaway Cay.

Castaway Cay er lejet for en 99årig periode og fungerer nu som den perfekte paradisø udelukkende for Disney Cruise Lines gæster. Tidligere var øen, der hed Gorda Cay stoppested for narkosmuglere. Deres landingsbane findes stadigvæk på øen, men bruges ikke længere.

(Pinterest)

I sommermånederne sejler Disney Magic i Middelhavet. Her var jeg så heldig at se det under min ferie på Rhodos. Selvom jeg selvfølgelig ikke havde adgang til selve skibet, så var det en oplevelse at komme tæt på hende og opleve, hvor stor hun egentlig er. Det kom der disse billeder ud af.

Jeg håber, at jeg en dag får mulighed for at sejle med Disney Cruise Line. Priserne for deres krydstogter ligger langt over andre luksuskrydstogter, men det er vel ikke for ingenting, at Disney Cruise Line år efter år kåres som markedets bedste krydstogtselskab, senest af Travel and Leisure's læsere.

I sommeren 2015 kan Disney Magic opleves i København, hvor hun kommer forbi som en del af en rute til Norge og Island.

Læs mere om Disney Cruise Line her

Nu må vi igen rejse til Egypten.

I dag er der sket to rigtig gode ting. I morges skrev min veninde, at hun havde fundet en god og billig afbudsrejse til Rhodos, så vi skyndte os at booke og tager af sted allerede på søndag. To uger har vi til at opleve øen. Egentlig har jeg aldrig været den store charterfan, men jeg er dog begyndt at holde af rejseformen, som er meget andet end store all-inclusive resorts. Vi skal bo på et lille hotel i Faliraki, tæt på stranden og med gode busforbindelser til resten af øen.

Imens jeg delte min rejseglæde på Facebook, tikkede der en anden god nyhed ind. Udenrigsministeriet fraråder ikke længere rejser til Sharm El Sheik og Cairo i Egypten. Siden marts har udenrigsministeriet frarådet rejser til Sharm El Sheik til trods for, at der er stille og fredeligt på destinationen. I Cairo er der af og til uroligheder, så der kan jeg bedre forstå det, men nu må man altså rejse til det skønne land igen.

Sharm El Sheik er slet ikke min kop te, når der gælder ferie, men efter at have arbejdet der en sæson som guide, har jeg alligevel et tilhørsforhold til byen der gør, at jeg glæder mig over at, der er åbnet op igen. 

Egypterne blev ufatteligt hårdt ramt af Det Arabiske Forår tilbage i 2010 og er aldrig rigtig kommet på benene igen. De har brug for turismen mere end nogensinde, derfor er det gode nyheder, at vi danskere igen kan tage dertil. Jeg glæder mig også på mine egyptiske venners vegne, som nu igen har udsigter til et job og en indkomst. Mange af dem har forladt familie og børn i Egypten for at tage arbejde i udlandet, hvor deres arbejdsforhold er endnu værre end de var i Egypten. 

Jeg håber, at der forbliver ro i landet, så egypterne kan genopbygge deres levevis. Vi kan hjælpe ved at besøge landet, som byder på noget for enhver smag.

Uanset om du er til spektakulær dykning, afslapning på stranden, vilde diskoteker, unik kultur og historie eller smukke naturlandskaber, så kan Egypten tilbyde det.

Billederne nedenfor viser lidt af mit Egypten. :-)

Afbudsrejser, last minute, tilbud!

Kært barn har mange navne, men vi kender dem godt. De billige rejser, som charterbureauerne tilbyder, hvis vi kan rejse med få dages varsel. Jeg sidder for tiden og døgnovervåger afbudsrejserne fra nogle af de store selskaber, da jeg skal af sted i næste uge med en veninde. Det er lidt af et helvede, først og fremmest fordi det er juli måned og højsæson, så alt er dyrt, men også fordi markedet er stort, så det er svært at gennemskue, hvornår man gør en god handel. Mine erfaringer i rejsebranchen har for længst lært mig, at du får, hvad du betaler for! Derfor er uspecifiserede rejser ikke en mulighed og de navngivne hotellers beliggenhed bliver tjekket, som noget af det første. 

(Alanya, Tyrkiet)

En generel misforståelse blandt danske chartergæster er begrebet Uspesificeret. Før i tiden betød det, at man betalte en billig pris og så kunne rejsebureauet bestemme hotellet ud fra de hoteller, hvor de havde restpladser. Man kunne derfor være heldig, at komme på et af de dyre hoteller, for det var ofte disse værelser, rejsebureauet ikke kunne komme af med. Sådan fungerer det ikke i dag. Langt de fleste rejsebureauer har et bestemt antal værelser til rådighed og sælger de dem ikke, så betaler de ikke for dem. Der, hvor afbudsrejserne skal fylde op, er i flyet. Hotellet er derfor tilfældige hoteller på destinationen, hvor rejsebureauet kunne få nogle billige værelser. Ofte er det hoteller som ikke findes i kataloget eller på hjemmesiden, og meget ofte er det hoteller, der ligger under rejsebureauets almindelige standard. Især i højsæsonen falder standarden på uspecifiseret hoteller fordi der simpelthen ikke er noget ledigt på destinationen. Selvom man tænker, at hotellet er ligegyldigt, for det er bare en seng til at sove i og resten af tiden skal tilbringes på stranden eller i byen, så er sandsynligheden for at hotellet ligger tæt på noget som helst, heller ikke særlig stor. Pludselig sidder man på et dårligt hotel ude midt i ingenting.

 (Sharm El Sheik, Egypten)

Beliggenhed er en anden ting. Et rejsebureau kan godt sælge et hotel som tilhørende en destination, som måske i virkeligheden ligger 10-15 km væk. Dette betyder måske ikke noget, hvis man bor på et resort med all-inclusive, hvor man alligevel ikke vil forlade hotellets område, men troede man, at man skulle gå ind til byen hver aften, så kan denne detalje også spille inde.

Så der er nok at holde styr på i søgningen efter et sted, hvor vi kan koble af de næste par uger, uden at vores studenterkonti bliver rippet.