Tidligere på året var jeg på min første grupperejse nogensinde (som jeg ikke selv har guidet) Turen gik til Indien og var spækket med oplevelser. Jeg har forsøgt nedenfor at indkapsle bare nogle af de fantastiske oplevelser, jeg fik på turen. Selvom der er en tilfredshed i at ordne alt selv, så er det jo det rene luksus, at der er en, der ordner det for dig. Det er nok ikke sidste gang, jeg tager på sådan en tur.
Dag 1
Vi
ankom tidligt til Delhi og efter en tiltrængt morgenmad på hotellet og
et hurtigt bad, gik turen ud i byen. Vi startede med et besøg i det
meget smukke hindu tempel, Laxminarayan. Templet kaldes også i
folkemunde Birla Mandir efter Birla-familien, som finanserede det, men
Birla finaserede en del templer rundt omkring i Indien, så Birla Mandir
findes i mange byer. Templet blev bygget i 1933-39 og er dedikeret til
guden Vishnu med sidetempler til Shiva, Buddha og Krishna.
Efter
besøget i templet blev bussen skiftet ud med en cykelrickshaw og så gik
turen i fuld fart igennem den lokale basar, hvor gaderne var så smalle,
at cyklen dårligt kunne passere igennem. Derfor blev det af og til lige
lovlig spændende, når der kom modkørende trafik for ikke at snakke om
scootere og fodgængere, men vores chauffør havde heldigvis fuldstændig
styr på bredden af hans cykel.
Vi
gjorde holdt ved Jama Masjid "Fredagsmoskéen", som er Indiens største
moské med plads til 25.000 bedende i den store gård. Jeg var ikke
synderligt imponeret. Jeg har nok også set lidt for mange moskéer i
Mellemøsten til at være den rette at spørge, men flot var den da.
Efter
en lille eftermiddagspause gik turen til Gurdwara Bangla Sahib som er
et tempel for Sikh-religionen. Sikh virker for en udenforstående som en
lidt sammenblandet religion. Ved alteret hang der lyskæder og farvede
tørklæder og "præsten" nærmest råbte imens der blev spillet musik. En
Gurdwara har som regel et fælleskøkken, hvor der hver dag laves store
måltider, som kan indtages i templets spisesal. Alle er velkomne til at
spise med uanset religion og indkomst, og alle sikh'er kommer af og til
forbi og deltager i madlavningen på tværs af samfundslag. Vi fik en
rundvisning i fælleskøkkenet, hvor kæmpe gryder og brødmaskiner
producerede mad til de mange fremmødte. Selvom det sikkert smagte godt,
er jeg dog ikke sikker på, at en dansk mave ville have godt af sådan et
måltid.
Dag 2
Allerede
dagen efter gik turen videre til Jaipur, der ligger ca. 260 km fra
Delhi. Det var en lang køretur, men fordi vi lige var ankommet, så var
udsigten fra bussens vinduer stadigvæk ny og spændende.
En lille video, der viser lidt af udsigten.
Dag 3
Jaipur
går også under navnet The Pink City. Kælenavnet stammer fra 1876, hvor
byen ventede besøg af Prinsen af Wales. Da den røde farve (Man kan jo
dårligt kalde den lyserød) går for at være en velkomstfarve, malede man
hele byen (Det der i dag er den gamle bydel) i en ens rød farve. Da
Prinsen ankom udbrød ham: "Oh look the whole city is pink" og deraf
navnet. I dag holder man den gamle bydel indenfor bymuren i den samme
jordrøde farve.
Vores
første stop var et fotostop ved Hawa Mahal, Vindenes Palads, som
fremstod meget smukt i morgensolen. Derefter gik turen til Amber Fort,
som vi ankom til på elefantryg. I følge vores guide var der kommet
strenge regler for, hvor mange ture en elefant må ride om dagen. Fire
gange må den gå op til fortet. Jeg ved dog ikke, hvor hårdt denne regel
håndhæves. Vores elefant hed Mala, hvilket betyder halssmykke. Den var
rigtig sød og opførte sig pænt på hele turen.
Fortet
fra 1600-tallet lå smukt på en bakketop med udsigt ud over byen, så det
har været muligt at holde øje med eventuelle ubudne gæster på vej mod
Jaipur.
På
vej tilbage til byen gjorde vi et kort stop ved Lake Palace eller
vandpaladset, som ligger midt i en sø. Der har været planer om, at lave
paladset om til hotel, men for at bevare paladset bedst muligt, er disse
planer stoppet. Da Maharajah-familierne ikke længere modtager penge fra
staten, er de nødt til at forsørge sig selv og det gøres ofte ved at
åbne paladserne for offentligheden ved at lave dem til museum eller
hoteller.
Inden
turen gik tilbage til hotellet, gjorde vi stop ved en tæppefabrik (Læs:
tæppehandler) Her fik vi den traditionelle præsentation af
tæppeproduktion og fremvisning af butikkens udvalg (Fuldstændig bygget
op som tæppefabrikkerne i Tyrkiet) Da jeg sagde, at jeg havde boet i
Egypten og havde en smule forstand på tæpper, gad de ikke forsøge at
sælge mig noget. Det skal dog siges, at de havde et lækkert udvalg til
billige penge.
Om
eftermiddagen begav jeg mig ud i Jaipurs noget voldsomme byliv med en
af pigerne fra gruppen. Vi ville til basaren, men anede ikke hvor den
lå, hvad den hed eller hvordan vi skulle komme til den. Vi tog en
rickshaw, der kørte os til en lokal basar. Det var et stort kaos af
indiske mænd, cykler, scootere og os, to lyshudet tøser. Efter noget tid
tog vi en rickshaw, der mirakuløst kørte os til den "rigtige" basar til
trods for, at han ikke kunne et eneste ord på engelsk. Vi shoppede lidt
og valgte at gå hjem til hotellet. Jeg vil ikke anbefale, at man går i
Jaipur, for meget af tiden går du på vejbanen med biler, rickshaws,
scootere og køer (Både bilkøer og muh-køer) omkring dig.
Om aften var der fællesudflugt til basaren. Sjovt nok den samme basar, men vi shoppede da bare lidt mere.
Dag 4
I
dag var vi på City Palace, som ligger i den gamle del af Jaipur. Her
bor den nuværende maharajah, som i øvrigt kun er 14 år gammel. Paladset
er et væld af gårde og haver, samt et repræsentationslokale og et
våbenmuseum. Dagens program var ret kort, så efter frokost tog vi igen
på oplevelse rundt i Jaipurs gader på egen hånd. Denne gang kom vi ind i
en cykelrickshaw, der tog os på en kæmpe omvej ned til basaren.
Chaufføren sagde, at hovedvejen var lukket, så vi kom ad en flot bagvej,
hvilket bestemt ikke gjorde noget. Han skulle stadigvæk kun have, hvad
der svarer til 10 kr for turen. Om aften gik turen ud til noget, som jeg
havde glæde mig rigtig meget til. Vi skulle til hindu-gudstjeneste i
det lokale Birla Mandir. Vi ankom i god tid og kunne gå rundt og kigge
på templet og nyde solnedgangen over byen. Det var også her, jeg første
gang stiftede bekendskab med indernes store lyst til at få taget
billeder med en høj og lyshudet kvinde. Det var ikke faldet mig ind, at
jeg kunne være interessant for dem, da jeg jo er mørkhåret og ikke
særlig høj, men jeg var noget særlig. For at gengælde tjenesten måtte de
også stille op til fotografering for mig. Det gav mig nogle fine
billeder af indiske kvinder i flotter sarier.
Det
er vigtigt, at man kender sine grænser, når man stiller op til
fotografering. Når en indisk familie fra Mumbai vil have billeder, så er
det bare en sjov oplevelse, men når de unge mænd stiller op i kø for én
efter én at holde om dig og holde din hånd, så går det efter min mening
for vidt. Det erfarede jeg, da jeg ved Taj Mahal fik taget et billede
med nogle mænd, der ville stå helt tæt op af mig og holde min hånd. Der
nåede jeg min grænse og sagde derefter nej, hver gang en mand ville have
taget et billede. Selvom det lyder uskyldigt, så når det et punkt, hvor
det bliver en smule perverst.
Men
jeg fik mange skønne billeder og små snakke ud af at få taget billeder
med familier og grupper af unge piger, der alle kunne nok engelsk til at
fortælle, hvor de var fra.
Selve gudstjenesten varede kun 10 min, men det var alligevel en meget stærk og spirituel oplevelse.
Dag 5
Dag
5 var endnu en lang transport dag. Turen gik igen over 200 km fra
Jaipur til Agra. Udsigten fra busvinduet var knap så spændende denne
gang. Vi havde efterhånden vendet os til udsigten. Alligevel havde vi et
interessant stop i en lille landsby, hvor vi fik lov til at gå rundt i
byen og kigge indenfor i et af husene. Jeg har altid lidt svært ved den
slags besøg, hvor man går rundt i en by, som om det var et museum og så
kører igen. Har vi ret til at komme og glo på deres daglige liv uden at
spørge om lov? Det var da heller ikke alle de voksne i byen, der bød os
velkommen. Tilgengæld havde børnene en fest, da de løb rundt efter os og
stillede op til fotografering. De elskede, at de kunne se dem selv på
kameraskærmen bagefter. Det var dog en fin lille by med en god
levestandard. Familien, hvis hus vi så, var meget søde og imødekommende,
så det var en god oplevelse.
Dag 6
Dag
6 var DAGEN!!! Den dag vi alle havde ventet på. Dagen hvor vi skulle ud
og se Indiens største turistattraktion, Taj Mahal. Jeg havde
selvfølgelig glædet mig til besøget, men frygtede også, at det var kørt
op til at være større, end det er. Men nej, Taj Mahal er et must-see,
hvis du besøger Indien. Hele ugen havde vi draget fordel af at være i
Indien i lavsæsonen, så vi stod ikke en eneste gang i kø til noget. Det
kunne især mærkes ved Taj Mahal, hvor vi havde hele området for os selv.
Det gjorde selvfølgelig oplevelsen endnu større og stærkere, at man
ikke gik i flok, men kunne bevæge sig rundt på egen hånd.
Taj
Mahal blev opført i 1632-1653 af Shah Jahan til ære for hans
ynglingskone Mumtaz Mahal, som meget tragisk døde i barselsengen, da hun
fødte sit 14 barn! Arkitektonisk finder man ikke noget mere perfekt end
dette mausoleum. Taj Mahal er bygget med så symetrisk en tankegang, at
moskéen på den ene side af mausoleet, ikke kunne stå alene, så man
byggede en "falsk" moské på den anden side, blot for synets skyld.
Der
findes mange gode vandrehistorier om Taj Mahal. Blandt andet af
arkitekten, der tegnede bygningen efterfølgende fik hugget hånden af, så
han ikke kunne lave noget lignende igen. Det siges også, at Shah Jahan,
efter at Taj Mahal var bygget, ønskede at bygge en sort udgave på
modsatte side af floden. Det blev desværre aldrig til noget. (Måske
fordi han havde hugget hånden af arkitekten)
Efter
Taj Mahal gik turen til Agra Fort. Desværre stod fortet lidt i skyggen
af Taj Mahal, så det var svært at blive imponeret. Selve fortet var
militært byggeri, men Shah Jahan (Ham fra Taj Mahal) omdannede det til
palads. Han endte sine dage i husarrest på fortet med udsigt over til
sit elskede Taj Mahal.
Udsigten fra fortet til Taj Mahal (Bemærk den lave vandstand i floden)
Om
aften var vi på endnu et basarbesøg, men denne gang var der ikke de
store shoppemuligheder. Generelt vil jeg anbefale at man shopper, det
der skal shoppes i Jaipur eller Delhi.
Dag 7
Endnu
en transportdag, denne gang på moderne motorvej. Turen gik til udkanten
af Delhi, hvor vi havde en enkel overnatning på et hotel tæt ved
lufthavnen, så vi var klar til at vende næsen hjem til Danmark på dag 8.
Det var fire hoteller på en uge. Måske er det ikke så mærkeligt, at jeg
efterfølgende har svært ved at skelne dem fra hinanden.
Overordnet set var det en fantastisk tur.
Veltilrettelagt
og med en masse oplevelser, så man efterfølgende næsten glemte, at man
kun var afsted i sammenlagt ni dage. Indien er både smukt og spirituelt,
men også ufatteligt grimt.
Snavsede
gadebørn, der tiggede, mindede én om den barske virkelighed i det
øjeblik man, høj af oplevelser, trådte ud fra templer og moskéer. Jeg
har efterhånden set en del fattigdom rundt omkring i verden, men aldrig i
samme grad som i Indien.
Maden var fantastisk.
Jeg
har aldrig været et sted, hvor det har været så nemt at være vegetar.
Alle madvarer (og sodavand) var mærket med røde eller grønne prikker,
der indikerede, om der var kød i. Det skyldes selvfølgelig at de fleste
indere er hinduer, som mener, at det ikke er menneskets ret at tage
livet fra noget, som Gud har givet et liv. Dette betød også, at vi
aldrig så nedkørte dyr på gaden, for vælger en ko eller en hund at
krydse gaden, så holder bilerne tilbage.
Hvad er det med de køer?
Jo, de går frit omkring på gaden. Nogle af dem er hellige, nogle er
ikke, men de går alle rundt og spiser skrald om dagen og om aften går de
hjem til deres ejer og får aftensmad. I Delhi har man indført ko-fri
zone, da der er for meget trafik til, at man kan have køer gående. Men
af og til forvilder en ko sig ind alligevel og så bliver den hentet af
ko-politiet, som sætter den i ko-fængsel. Her kan ejeren så komme og
hente sin ulydige ko og betale en pæn bøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar