Siden
jeg var ude som guide i Tyrkiet, har jeg været en del af et lille
firkløver, der har holdt sammen til trods for at vi sjældent alle sammen
befinder os i Danmark på samme tid. Halvdelen af gruppen flyttede for
nogle måneder siden til Lissabon for at arbejde og da jeg også står med
en fod udenfor Danmark, så var det sidste chance for os alle fire at
mødes. Derfor gik turen til Lissabon på en forlænget weekend. Vi havde
booket et lille hotelværelse i centrum af byen. Det var billigt og
slidt, men meget rent og havde en fantastisk beliggenhed. Læs mere om
Pensao Modelo her.
Det meste af tiden gik med at sidde på cafeer, sludre og gå rundt og nyde vejret, der trods lidt regn og skyer, stadigvæk var bedre end i Danmark.
Det meste af tiden gik med at sidde på cafeer, sludre og gå rundt og nyde vejret, der trods lidt regn og skyer, stadigvæk var bedre end i Danmark.
Den første dag tog vi en af de gamle sporvogne op til Castelo Sao Jorge,
som ligger med en flot udsigt ud over den historiske del af byen. Vi
var ikke inde på middelalderborgen, men gik på opdagelse i de små
hyggelige brostensbelagte gader. Der findes en masse små butikker med
portugisisk håndværk i området. Især cork er et udbredt materiale, da
det er holdbart og fleksibelt at arbejde med. Smukt dekoreret mosaik
bruges også alle vegne i byen. Hele facader er dækket af mosaik, hvilket
skaber en illusion af badeværelse midt på gaden. Disse små firkanter
sælges også i de små butikker, hvis man mangler lidt fliser derhjemme.
På vej ned mod centrum af byen var vi et smut i Sé de Lisboa,
som er byens ældste romersk katolske kirke. Her hørte vi en lille
orgelkoncert inden turen gik ned til Praca do Comércio, hvor vi i
solskinnet kunne nyde byens bedste øl.
Næste
dag lejede vi en bil og kørte til byen Sintra, der ligger ca. 35 km
nordvest for Lissabon. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste pga. den
fantastiske arkitektur. Selve byen kørte vi dog hurtigt igennem, da
målet var Palacio da Pena, som Sintra for alvor er kendt for. Palacio da
Pena og den tilhørende park var frem til 1910 bolig for Dronning
Amelia, men i dag er slottet indrettet som museum. Har man hele dagen
til rådighed, så kan man købe indgang til alle parkerne i området, men
vi valgte at fokusere på selve Pena. Her brugte vi nogle hyggelige timer
inde i selve slottet og i parken. Slottet er indrettet, som da
kongefamilien boede der, hvilket selvfølgelig var fint, men det virkelig
imponerende er ydersiderne af slottet, som på afstand ligner et
legoslot i forskellige farver. Udsigten udover parken er også helt
fantastisk. Turistsæsonen var ikke startet, så vi havde parken næsten
for os selv. Jeg havde dagen før investeret i en selfie stick, som var
ret populær i gruppen. Her er en lille video som min ven Johs optog. Ser man bort fra hans fjoget ansigt, så var udsigten ret god!
Efter vores kulturelle oplevelser kørte vi til stranden i Carcavelos. Vejret var på ingen måder til at bade i. Alligevel havde massevis af surfere gjort sig klar til at kaste sig ud i den helt rigtige bølge for Atlanterhavet viste sig fra sin mest forblæste side. Vi fandt et par stole og nød eftermiddagssolen. Jeg forestiller mig, at Carcavelos er helt fantastisk om sommeren, når temperaturen stiger.

Her er en lille video af den smukke strand.
Den sidste dag gik med shopping og afslapning inden turen gik tilbage til kolde Danmark. Jeg nød dagene i et land, jeg ikke tidligere har besøgt, samt det fantastiske selskab. Noget siger mig, at der vil gå lang tid før vi alle fire ses igen på samme tid.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar